I weekenden var det danske katalandshold til EM 2022 i Tarnow, Polen.
Lørdag d. 2/4 gik det løs. Første disciplin var teamkata, hvor klubbens egne senpai Søren, senpai Ditte og senpai Liv stillede op. De mødte desværre Christian Boldut fra Rumænien (sidste års EM 2’er) og resten af teamet i kvartfinalen og måtte se sig slået trods en utrolig flot præstation.
Herefter blev de individuelle konkurrencer afviklet. Roskilde var igen stærkt repræsenterede ved senpai Nikolaj, senpai Søren og senpai Liv. Herudover deltog også senpai Victoria fra Ballerup.
Senpai Søren havde en hård lodtrækning, og måtte desværre se slået i første runde mod sidste års EM-vinder Konrad Kozubowski fra Polen – han præsterede dog en rigtig flot Tsuki no Kata.
Senpai Liv og senpai Victoria vandt hver sin første kata, men måtte begge se sig slået efter deres 2. kata. Det blev til 1/8-finale for senpai Victoria og 1/4-finale for senpai Liv. Begge leverede en super flot indsats.
Senpai Nikolaj var flyvende og stod til sidst i en yderst tæt finale mod sensei Ciril (fra Schweiz). Det blev til en utrolig flot 2. plads!
Stort tillykke til hele truppen for deres flotte præstationer – vi er meget stolte!