ET STORT TAK skal lyde til ALLE klubbens medlemmer, hver og en. I har vist urokkelig støtte og loyal opbakning til Roskilde Karateklub gennem hele corona-nedlukningen. Vi i Bestyrelsen og Instruktørudvalget kan ikke takke jer nok. Mere kan en karateklub ikke drømme om! For at vise vores taknemmelighed har vi valgt at investere og renovere, så I kan komme tilbage til JERES spritnye dojo, der fra dags dato hedder Kokoro Dojo. Kokoro er symbolet malet på væggen, som betyder hjerte. Af hjertet tak for jeres opbakning. Et tak skal også lyde til teamet bag renoveringen. Tak til Mathias Lerche Hansen for ekspertguidning. Tak til Senpai Lars for afhentning af måtter. Tak til Ditte, Søren, mor og far for levering af forplejning og moralsk opbakning. Tak til Senpai Kristine, Senpai Rasmus, Marc Mikkelsen, Andreas Vishart og senpai Nikolaj for selve renoveringen.
NB: Kanku Dojo, dojoen med Kanku malet på væggen, dojoen med trægulv, er i skrivende stund også i gang med at blive renoveret. Der er hårdtarbejdende folk på sagen dag ud og ind. Vi er klar til nye tider, når startskuddet lyder. Er I?
OSU! Til vi ses igen!